Bøger / Centrale bøger

Centrale bøger

Neden for finder du nogle af mine bøger.  Klik på billederne for mere info og bestilling.
 
 
Hvor der er håb. Denne bog, der er skrevet sammen med ph.d. Vibeke Graven, samler og diskuterer en række centrale teorier om håb fra filosofi, psykologi og samfundsvidenskab. Undervejs relateres teorierne til eksempler på håbets betydning i den sundhedsprofessionelles møde med mennesker i sårbare livssituationer. Endelig diskuterer bogen, hvordan de aktuelle samfundsmæssige betingelser sommetider kan begrænse håbet.
 
 
 
Menneskenære grundbegreber. Denne bog, der er skrevet sammen med ph.d. Gitte Duus og har bidrag fra en række andre forfattere, afsøger et nyt grundlag for mødet imellem den professionelle og borgeren. Som et alternativ til tidens bureaukratisering og topstyring spejder bogen efter de kvaliteter, der udgør eller bør udgøre kernen i arbejdet med mennesker: dygtighed, omsorg, empati, kontakt og barmhjertighed, anerkendelse, mening,
modstandskraft, værdighed, rihed og taknemmelighed.
 

Det menneskelige. Denne bog undersøger,
hvad det vil sige at være
menneske, og hvordan der til stadighed skal
værnes om det menneskelige. Fortællingen er en rejse gennem filosofisk og psykologisk litteratur, eventyr og andre fortællinger og bygger bro mellem etableret videnskabelig tænkning og nogle af verdens åndelige traditioner. Bogens mangeartede kilder udgør en mosaik til forståelse af det samlede menneskebillede, der kan anvendes af alle med interesse for den menneskelige eksistens.
 
Bogen er udgået fra forlaget men kan bestilels hos forfatteren for kr. 100,- plus forsendelse. Klik på foto.
 
 
Selvets verden handler om forholdet mellem
at være sig selv og at være en del af
det sociale fællesskab.
Alle mennesker har deres særlige egenart og unikke eksistens med hver deres måde at være til i verden på og med hver deres retning i tilværelsen. Bogens centrale tese er, at vi som mennesker bliver bygget op ved, at vores særegenhed bliver set og forstået i verden omkring os. I en udadvendt kultur som vores, er bogen et forsvar for den indvendige side af mennesket
og et forsvar for det liv, der prøver at tilgodese denne side.
 
 
 
 
 
Jan Brødslev Olsen | CVR: 19324532 | Klokkestøbergade 17, 9000 Aalborg - Danmark | Tlf.: +45 25861453